Ring til os på43 44 60 00
 

Tidligere praktikanter fortæller ...

Anne Meldgaard og Camilla Trærup Søegaard, der har været i ingeniørpraktik hos Spangenberg & Madsen i efteråret 2020 og i forlængelse deraf er blevet ansat som studentermedhjælpere, mens de færdiggør studierne. 

 

Hos Spangenberg & Madsen bliver vi løbende beriget med praktikanter, der studerer forskellige fagligheder indenfor vores kerneydelser, som primært vvs-ingeniører, el-ingeniører og el-installatører, og sommetider har vi også maskinmestre og andre studieretninger repræsenteret. Vi opstarter typisk praktikforløbene i foråret og efteråret.

 

Overvejer du at søge en praktikplads hos Spangenberg & Madsen, kan du måske have glæde af at læse lidt om, hvordan andre praktikanter har oplevet et forløb hos os.

 

Læs med her og få praktikanternes ord for, hvordan det opleves at være i praktik hos S&M.

 

Værdier der går igen: God velkomst, sparring, ansvar og ligeværdighed – og socialt miljø

Vi har interviewet flere af de studerende og har også fået lov til at kigge lidt i nogle af praktikrapporterne, hvilket samlet giver et godt indblik i, hvad det vil sige at være praktikant hos S&M.

 

Læs med her og få et indblik i, hvordan de studerende har oplevet deres praktikforløb.
 

 

Der bliver lyttet til praktikanterne – og der er hjælp at hente fra kollegaerne

Generelt er praktikanterne enige om, at de har haft en rigtigt god praktik hos S&M. Ordet ansvar går igen, og de føler, de bliver taget seriøst, at kollegaer gerne vil lytte til den faglighed og viden, de kommer med - og at der altid er god sparring at hente hos mere erfarne kollegaer, hvis der er brug for det.

 

Den gode, imødekommende og hjertelige modtagelse fremhæves også, herunder det, at man som det første får tildelt en ”onkel”, der hjælper én i starten og introducerer til de praktiske ting.

 

  - Fra dag et blev der taget godt hånd om mig i S&M, jeg fik på første dag en ”onkel”, Mikkel, som jeg altid har kunnet spørge til råds. Det gav en god tryghed, at man fik en allieret, der altid stod klar til at hjælpe, når behovet opstod. Dermed ikke sagt at mine andre kollegaer ikke har været det, faktisk har alle været klar til at hjælpe eller svare på spørgsmål. Denne tilgang til praktikanten er med til at skabe et godt fundament for udvikling, idet man føler sig set og hørt på arbejdspladsen. Jeg har ikke følt mig som ”praktikanten”, da jeg er blevet behandlet som en ligeværdig og har arbejdet på lige fod med de andre.

Camilla, tidligere praktikant, nu studiemedhjælper

  

Det sociale miljø, festerne og ånden blandt kollegaerne bliver også fremhævet som noget af det fine ved at være i S&M:

 

  - Her er plads til at være menneske med alt hvad det indebærer, og man mærker interesse for hele sin person, og føler at man har betydning. Og så er det fedt, at man så hurtigt bliver givet en masse ansvar”, fortæller Camilla.

 

  - … S&M har været rigtig gode til at håndtere det at have praktikanter. Det er vigtigt for dem, at man føler sig velkommen, hørt og inkluderet, hvilket har haft stor, positiv indflydelse på min praktik. Det har været meget nemt at falde på plads på kontoret, og det har skabt en ro til at lære og til at fordybe sig.

Camilla, tidligere praktikant, nu studiemedhjælper

 

Praktisk erfaring med dét der ellers kun er teori

At få sat virkelighed bag teorien, det er velsagtens en af praktikforløbets fornemste opgaver. Hos S&M er det helt naturligt, at praktikanterne selvfølgelig skal arbejde med rigtige projekter fra virkelighedens verden. Dette oplever vi også, at praktikanterne er glade for.

 

En anden tidligere praktikant, Asbjørn, fortæller, at det at udfylde en udadvendt rådgiverrolle er ikke en naturlig del af undervisningen på el-ingeniør studiet. Han er derfor glad for, at han har fået lov til at få en masse erfaring med rollen i sin praktikperiode.
 

  - Som en person, der gerne vil varetage en udadvendt rolle i mit arbejde, er det dejligt at få mulighed for at stifte bekendtskab med den del af mit fag.

Asbjørn, tidligere praktikant

 

Holistisk samspil mellem fagene

Flere af de studerende har desuden udtrykt, at noget af det særlige ved S&M er den måde ”fagene” arbejder sammen på, at man arbejder holistisk og tænker projekterne hele vejen rundt, fremfor at man kun sidder med et enkelt fagområde isoleret – og alle har oplevet rig mulighed for sparring på tværs af faggrupper og erfaringsniveau.

 

Med grundlag i den flade organisationsstruktur opmuntres der til åben kommunikation og samarbejde. Selv som praktikant havde jeg følelsen af at arbejde på lige vilkår med mine kollegaer. Det skabte grobund for at udfolde mange af mine idéer, som førte til mange gode diskussioner”

Kristoffer, tidligere praktikant

 

Ofte munder praktikken ud i en ansættelse

Ofte er vores praktikanter rigtigt dygtige, og som virksomhed ser vi en stor værdi i at tilbyde timeansættelse til de studerende efter endt praktik, eller ligefrem fastansættelse, når der er mulighed for det, og i det omfang det passer med firmaets opgaver og praktikanternes færdiggørelse af studierne.

 

Derfor har vi nu ansat vores seneste hold praktikanter, Anne Meldgaard, Camilla Trærup Søegaard, Anne Srisala Poulsen og Martin Johannessen som studiemedhjælpere på timebasis, ligesom vi den seneste tid også har ansat flere færdiguddannede ingeniører, der også har haft deres praktikforløb hos os.

 

Interesseret i S&M som arbejdsplads?

Har du spørgsmål til praktikforløb eller er du interesseret i at arbejde hos Spangenberg & Madsen, hører vi meget gerne fra dig. Du er meget velkommen til at kigge nærmere under jobsektionen på vores hjemmeside, eller at ringe til vores HR afdeling på tlf. 43 44 60 00.

 

 

 

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt